Get Adobe Flash player
Webstedsinfo
Members : 324
Content : 658
Web Links : 10
Content View Hits : 287041
Home Global Fly Anglers

Global Fly Anglers fiskehistorier fra alle steder

Sektion der kun indeholder fiskehistorier.

Læs dem under de forskellige kategorier

Jonas go Norway

There are no translations available.

 

Bjerkreim, laksedagbog ’09 

Jeg havde sammen med to af mine venner, Alexander og Thomas, længe snakket om at tage på forbundets ungdomstur til Bjerkreim i Norge.

Bjerkreim er en mindre lakse elv, som er kendt for sin massive opgang af grilse.

Fiskeriet er også til at betale sig fra, og skulle være en god begynderelv. Vi meldte os til turen da vi alle er ivrige laksefiskere og gerne ville prøve kræfter med elven og Bjerkreims laks. Turen var fra den 28/7 til den 4/8.

27/7

Vi drog mod Hirtshals den 27/7 for at være fremme der i god tid.

Vi skulle nemlig med færgen næste morgen klokken 11:00 og derfor faldt valget på at tage der op en dag før og overnatte på vandrehjem i Hirtshals.

Vi var i Hirtshals ca. klokken 20:00 hvor vi fik indkvarteret os. Dejligt at være så langt efter 6 timers togrejse og ventetid. Nu gik turen ned i byen for at finde en ristet hotdog og en stor fadøl på Hirtshals Kro, man bliver nemlig sulten og tørstig af togture.

Vi gik tidligt i seng den aften for at være friske til næste dag som stod på færgesejlads og køreturen oppe i Norge.

28/7

Vi stod op og fik morgenmad på vandrehjemmet for 50 kroner.

Derefter blev der bundet lidt fluer på værelset inden vi pakkede sammen og tjekkede ud.

Med oppakning til det vildeste laksefiskeri gik turen nu mod Color Line terminalen. Her skulle vi mødes med de andre, og kort tid efter vi var ankommet mødte vi Niels, som var med som instruktør. Vi fik pakket vores ting ind i Niels’ bil, og derefter stødte vi til de andre.

Vi kørte på færgen hvor der blev købt frokost for mit vedkommende. Ankomst til Norge ca. 3 timer senere hvor vi derefter kørte mod Bjerkreim.

Efter 2-3 timers kørsel ankom vi til elven og til Coop Bjerkreim, som var der vi skulle bo. Vi boede på 1. og 2. sal oven på butikken. Det var fine forhold, og der manglede ikke noget oppe i lejligheden.

Vi gik ned på broen ud foran lejligheden for at se på vandet. Vandet var utrolig klart med blågrønt skær. Vandstanden var god, og det kriblede i fingrene på alle 11 deltager på turen efter at komme i gang med fiskeriet. Ud af de 11, var 3 af dem instruktører. Resten af aftenen gik med at binde fluer, gøre liner klar, snakke om pladser og de ture der havde været de forgangne år.

29/7

Jeg stod op kl. 05:00 for at få mest ud af dagen. Aftenen for inden havde jeg bundet en blå/turkis/grøn og sort rørflue, som nu skulle prøves i det hurtige stryg opstrøms broen. Efter ca. en times fiskeri havde jeg første seje træk i fluen, men desværre ikke fast fisk. Få kast efter lidt længere nedstrøms var der bud efter fluen igen, men igen ikke fast fisk.

En halv time senere blev det til en flot bækørred på ca. 15 cm. Der var utrolig mange små bækørreder i elven.

Morgenmad klokken 09:00 hvorefter jeg drog sammen med Simon (deltager der havde fisket der før) ned mod et stort sving. Her så vi to laks på vej op over en nakke, men hugge ville de ikke.

Frokosten var klokken 13:00 og var hver dag varm mad, derfor var det også vigtigt at alle mødte op til frokost, og den eneste undskyldning for forsinkelse var ved fangst af laks.

Efter frokosten drog Simon, Alexander og jeg længere nedstrøms hvor vi kom til en plads kaldet ”Handikappen” på grund af en rullestolerampe ved elven. Her så vi en springende fisk på et par kilo. Det blev ikke til laks for nogle af os den første dag, trods ihærdigt fiskeri fra tidlig morgen til sen aften. Jeg gik i seng klokken 24:00.

30/7

Jeg stod igen tidligt op og fiskede stykket nede foran vores lejlighed. Alexander havde mærket en enkelt fisk den morgen, ellers skete der ikke noget. Vi tog tilbage og fik morgenmad hvorefter jeg tog opstrøms og fiskede et stykke med mange store sten ude i elven, som lavede nogle fede standpladser. Det gav ikke noget, så efter middagsmad tog jeg derefter op til et tilløb med en plads kaldet ”Optimisten”.

Aftenen forinden havde jeg bundet en orange flue med et spinnerblad på lavet af en coladåse. Denne flue skulle ganske simpelt imitere en FC Spinner. Jeg satte fluen på forfanget og fik lagt første kast ud. Den gik meget sjovt i den stærke strøm, men lignede nu ret godt en spinder. I det følgende kast hvor fluen var næsten ved egen bred kom en mindre helt blank laks op og tog fluen! Jeg fightede fisken i et par minutter hvorefter den vandt kampen.

Fiskede resten af strækket ned til hvor tilløbet løber sammen med resten af elven. Nedstrøms sammenløbet mødte jeg Simon og Alexander der begge havde fået to flotte blanke laks. En på 52 til Simon og en på 60 til Alexander. Begge fisk blev fanget på store orange fluer. Vi tog hjem og fik aftensmad, hvorefter aftenens fiskeri gik med at fiske nedstrøms Handikappe. Her fik Jannik, en af forbundets instruktører, en fin laks på 62 cm. Kom igen sent i seng.

31/7

Stod op kl. 6:30 for at fiske, men kunne konstatere at det var noget nær stormvejr udenfor. Derfor blev det ikke til nogen længere tur, tog blot ned foran huset og fiskede strækket der. Vandet var steget helt vildt natten over, ca. 1 meter, men det var dog stadig klart. Mange af pladserne var derfor svære at fiske. Efter morgenmaden blev der fanget 2 fine laks af Mikkel og Emil, på henholdsvis flue og spin. En orange flue og en orange FC. spinner.  Jeg fiskede hele dagen trods det meget vand, og var nær røget under vand et sted hvor en masse græstuer var oversvømmet. Jeg mærkede ikke noget den dag, og endte med at gå i seng kl. 22:30 for at komme tidligt op.

1/8

Stod op og fiskede foran huset. Gik op og fik morgenmad hvorefter jeg tog sammen med Mikkel op til tilløbet. Her fik vi begge to en flot bækørred. Min ca. 25cm. Ud for en pæl oppe i tilløbet mistede jeg en mindre laks på ca. 50cm.

Vi tog derefter tilbage til huset hvor jeg derefter tog sammen med Andreas (tidligere deltager) op til Handikappen og fiskede der. Det var meget svært at fiske da der stadig var meget højt vand.

Da vi kom tilbage til middagsmad havde Asger fanget en fisk på en orange flue jeg havde bundet. Efter det havde han haft yderligere en fisk, der af en eller anden grund havde knækket hans stang. Meget ærgerligt.  

Efter aftensmaden drog jeg igen op til tilløbet hvor jeg endnu en gang mistede en mindre laks på selv samme plads som tidligere på dagen. Denne gang var fisken dog kun på i få sekunder, da den næsten med det samme som jeg sætter krogen, flyver fri af vandet i et spring og smider krogen. Denne fisk var også flot blank. Da jeg kom tilbage til huset havde Alexander fanget endnu en laks, 71cm på en stor orange flue.

2/8

Jeg er begyndt at kunne se at det snart kun er mig der mangler at fange fisk, så fisker som en gal hele denne dag, men lige lidt hjælper det. Jeg rejste en fisk oppe ved pælen i tilløbet. Utroligt som jeg kan blive ved med at få kontakter, men ikke fisk på land! Simon og Andreas får begge laks den dag. Simon med laks på 67, og Andreas med en på 52. Går i seng klokken 24, vil igen tidligt op for at fange den laks!

 

3/8

Stod op klokken 5 og fiskede helt selv fra ca. 1 kilometer opstrøms broen og ned til broen, med kun en enkelt stor fisk som vendte bag ved fluen. Blev ved med at fiske efter morgenmaden, men stadig uden resultat. Det lykkedes Emil, Thomas og Jannik at overliste laks. Fisk på henholdsvis 69, 52 og 40.

Nu var det kun mig der manglede og fange en laks, men tiden var ved at være brugt op. Det var sidste hele fiskedag og der var kun morgenfiskeriet næste dag som en mulighed. De andre deltager på turen havde gået og joket med at jeg først ville få en fisk i sidste kast den sidste dag, ligesom jeg havde gjort det i Mörrum to gange før. Men jeg var dog noget skeptisk, og troede ikke rigtig på at det ville lykkes mig at få en laks i Bjerkreim. Trods det har jeg skrevet i min dagbog for turen inden jeg gik i seng ”SKAL FANGE DEN LAKS!!”. Jeg gik i seng kl. 24:00

4/8

Stod igen op kl. 5 og fiskede samme stykke som jeg havde gjort morgenen forinden. Her så jeg en stor fisk springe helt fri af vandet lige foran mig, men den ville ingen ting. Jeg kastede og kastede, fiskede og fiskede, men lige lidt hjalp det. Jeg var derfor på vej tilbage til huset da jeg mødte Asger. Han havde heller ikke mærket noget den morgen, og vi gik og snakkede om det var blevet en rigtig god tur, med nu 14 laks på land. Han mente dog det var for dårligt jeg ikke havde fået en, som den sidste deltager, og fik mig derfor overtalt til at bruge den sidste halve time nede foran broen.

Jeg gik ned til vandet, som nu ikke var så højt som det havde været det meste af ugen. Jeg lagde det første kast ud, det kørte rigtig godt. Et kast mere og et til. Oven på broen stod Niels og kiggede ned på mig. Vi snakkede lidt frem og tilbage.

Jeg er ved at vælte over en sten hvilket får ham til at råbe ”Skal jeg hente et kamera!”. Jeg griner, og tager næste kast som også er det sidste da jeg nu snart har fisket strækket færdigt.

Foran den ene bropille kommer et tungt træk i fluen. FAST FISK! ”NU KAN DU HENTE DET KAMERA!” råber jeg til Niels. Niels kommer ned og tager nogle billeder mens der samler sig flere mennesker oppe på broen. Jeg får hjælp af en dansker til landing af fisken. 80cm. og 3,85 kilo, let farvet men ellers super flot. Så lykkedes det alligevel i sidste kast! Ret vildt synes jeg, og har dermed også fået turens største fisk. Der bliver taget lidt billeder, hvorefter der bliver spist morgenmad. Turen hjem var ikke så lang, tror den havde været meget længere hvis ikke jeg havde fanget den fisk.

 

 
Discuss...

Introduktion til afsnittet Global fly anglers

There are no translations available.

Dette afsnit er skrevet af venner, bekendte og undertegnede. Det handler om de oplevelser vi møder som fluefiskere på vores færd rundt om med fiskestangen.

Har du en historie at fortælle, at dele med sidens læsere. Så send den til mig og jeg lægger historien ud. En infoboks med alle nødvendige praktiske oplysninger må meget gerne vedhæftes.

 
Discuss...

Lakse debut i Mörrum

There are no translations available.

Laksedebut i Mörrum d. 19.-22. Juni 2008 af Jonas Rygaard

Read more...

 
Discuss...

Mörrum 09 01

There are no translations available.

Men denne overskrift indleder jeg fortællingen om min tur til Mörrum i starten af juni 09.

Read more...

 
Discuss...

Havørred under sydlige himmelstrøg

There are no translations available.

Global Fly angler

 
Under denne overskrift indleder Henrik Strandgaard et nyt kapitel på siden. Denne historie stammer fra Ildlandet, eller Patagonia blandt fiskere. Henrik havde fornøjelsen af mange og store fisk, men læs nu hvad vor udsendte Global Fly Angler beretter:

Read more...

 
Discuss...
More Articles...
Forum News
Royal Wullf
Tommy "offline" 16.7.2010 2:35
Sort zonker tubefly
karen61 "offline" 8.7.2010 20:14
Sort zonker tubefly
Tommy "offline" 10.6.2010 7:29
Sv:Quill
Tommy "offline" 20.5.2010 19:58
The last month
Hvem er Online?
None
English (United Kingdom)